How to tessellate you self out of an art project...
eller hvad gør man når man ikke har en scenograf... I dag havde jeg kontordag, og efter jeg fik ordnet en del forskellige ting var der tid til at sidde lidt og tænke lange tanker. Om den performative installation jeg skal stå for i juni. Jeg mangler nemlig, igen, en scenograf, og har selvsagt heller ikke penge nok til materialer. En skitse kom jeg op med, og efter fjorårets erfaringer så ved jeg hvad fungerer, denne her gang må det også gerne se godt ud.
Nej, jeg egner mig ikke som tømrer (vil meget gerne lære det, men der har bare ikke være mulighed til det), men ja, jeg kan for pokker da folde sammen. En del af installationen handler om det at væve, og gæt om min søgemaskine ikke til enhver tid inkluderer origami i alt jeg søger! Så vævning blev til origami vævning blev til origami tessellations. Og HALLO! hvis jeg laver omkring 30 af de her, så bliver det jo en stor og fin projektionsoverflade, som til en forveksling ligner noget jeg har vævet af papir. Jeg føler mig helt genial lige nu, det går nok over. Selve forsiden af tessellationen blev ikke sådan videre flot, men bagsiden er helt top, og bliver nok bedre når jeg har øvet mig lidt.
Hermed en ny besættelse: origami tessellations. En bog er allerede bestilt...MR. Mastercard betalte. Jeg har i hvert fald ikke penge...Det grundlæggende rundt denne form for origami lærte jeg ved at bruge Eric Gjerdes pdf, som jeg fandt her. Det er også ham som har skrevet bogen jeg har bestilt. Glæder mig til at læse!