Landskaber
Nu er det altså længe siden. Jeg har ikke lavet noget specielt, og det er længe siden jeg har været herinde. Alt for meget arbejde. Men så blev det undervejs produceret lidt - forsøg på at klippe mig frem til nye ting. Så kom påske og en herlig tur til Marokko. Inspirationen denne weekend er hentet fra turen.
For et stykke tid siden, faktisk før jul, lavede jeg de her æsker. Her er opslaget om det. De skulle med på julemarkedet, men blev ikke solgt. Jeg beholdt en af dem. Og i dag fik jeg en ny ide til hvordan de kunne bruges.
Det er fedt igen at finde på nye ting. Men før jeg viser æskerne, bliver jeg nødt til at vise nogen billeder af de udklipninger jeg har lavet i forkant.
Jeg er ikke færdig med dette arrangement, det er lidt større projekt, og kræver at jeg bliver bedre til at klippe små detaljer. Og så er der ikke noget særlig origami over det. Men i næste omgang har jeg så brugt mine æsker til næsten samme formål. Og jeg synes det er blevet rigtig fint. Æskerne kan nemlig også bruges til noget, og er ikke bare til pynt.
Det er blevet til små bjerglandskaber, der er gemt i æsken, noget der fortsat ligger på min nethinde efter lange busture gennem Marokkos bjerge. Ørken. Når æsken åbnes og foldes med insiden ud, så danner resten af æsken små rum, hvor man kan bevare ting, eller lime ind et billede.