Dekkskive og nippel mix
Jeg har eksperimenteret ganske meget med diverse måder at fæste mine lamper på. En udfordring er hængende lamper, anderledes er det med de stående.
De hængende lamper har jeg endelig fundet en måde at skjule overgangen på mellem ledning og papirstruktur. Men selve den indre delen fungerer ikke helt optimalt. Jeg har planer om at tage på ikea, købe en billig lampe og splitte den ad for at se hvad jeg kan bruge. Måske i påskeferien. Overgangen som ses på nedenstående billede er en "dekkskive" som man bruger til vvs, og som ikke er billig. Her håber jeg også at finde en bedre løsning.
For de stående lamper har det været lidt indviklet, fordi åbningen er så smal, og selve pæren og sokkelen skal ikke fylde så meget inde i konstruktionen. Til sidst fandt jeg ud af at en kombination mellem forskellige skruer og møtrikker - altså "nippel mix", samt holdere til en pendant i plastik kan stabilisere ledningen og danne en justerbar fæste for papiret mellem møtrikkerne. Føler lidt jeg snakker kinesisk her, det her er absolut et ukendt område for mig, og jeg er også sikker på der findes bedre måder at gøre det på. Til gengæld er denne løsningen ganske billig, jeg tror inklusivt alle ledninger og pæren så er det ikke mere end 150 kr. man skal ud med.