Forberedelser
Det er snart jul. Eller egentlig ikke. Men jeg har meldt mig på et julemarked, og det er så længe siden jeg har lavet andre ting end mindebøger og den slags, at jeg var bare nød til at folde en stjerne eller tre.
Tanken er at sælge dem i små trio. De består af en te-pose foldeteknik, som du finder her; Mandala Piratininga; samt en enkel bestandel af det som kaldes en Christmas Wreath, og som du finder opskriften til her. Men jeg bruger mange forskellige variationer, bare de tre sæt består af samme slags julepynt.
Selv om det er længe til julemarkedet, og egentlig hvem ved om jeg i det hele taget sælger nogen ting, så havde jeg også brugt mange dage på at spekulere hvad jeg skulle bruge som bæreposer. Jeg havde sådan lyst til at man kunne pakke dem fint sammen. Det koster at have en plads på et julemarked, i tillæg kommer så kørepengene, og så papirudgifter, og hvis jeg ikke sælger nogen ting, så føles det rigtig dumt at bruge mange penge på papirposer. Plastikposer, som er meget billigere, har jeg virkelig ikke lyst til at bruge. Der er nok plast i denne verden. Til sidst så fandt jeg ud af...at jeg selvsagt kan folde mine egne poser. Så det blev det, af noget papir jeg fortsat har tilbage fra kunstprojektet. Jeg folder nok nogen flere, men både julepynt og en mindebog kan være i sådan en. Fuld genbrug, godt for miljøet, og helt mit eget. Jeg har til og med lavet et lille logo, som ligner nærmest et postmærke, og som er så et link til bloggen her...Opskriften fandt jeg her.
GemGemGem